Sæson Plakater – Vinter

Grøntsager og frugt i sæson – Vinter

Rodfrugter og kål er blot nogle af stjernerne i vintersæsonen. Kartofler, gulerødder, rødbeder, rødkål – Alle gode råvarer fuld af smag og god næring. Mange af dem danner endda rammen om vores traditionelle julemiddag. Råvarerne kan dog meget mere end dette. Alt fra hummus med rødbede, salater med bagte rodfrugter, knuste kartofler samt tærter og kager fyldt med æbler, appelsin og måske endda rødbede.

Drømmen bag sæson plakaterne

Hele fundamentet bag min blog samt sociale medier er drømmen om at skabe madglæde.
Tage jer med i køkkenet, lege med råvarer og vise at plantebaseret mad er fuld af farver, nydelse og mæthed. Sæson plakaterne er en del af denne drøm.

Jeg tager jer med på en legende og farverig rejse i de 4 sæsoner. På bloggen har hver sæson 4 indlæg til hver enkel måned. Her dykker vi mere detaljeret ned i hver måneds råvarer, hvor jeg kommer med ideér til opskrifter, anvendelse samt tips og tricks.

Jeg håber i vil gå på opdagelse i plakaterne, tage børnene med, prøve nye råvarer og bruge indlæggende på bloggen til at blive guidet og inspireret til alverdens opskrifter. Alt fra salater, gryderetter, smoothies og søde sager.

Plakaterne er skabt med kunst i tanke. Lad dem være en inspirations kilde, og ikke en perfekt og udtømmelig liste.
Om du bruger dem som kunstnerisk værk eller med en invitation til at undersøge videre, håber jeg de sprede farver og glæde i jeres hjem.

Klimavenlige valg – Plantebaseret kost

Der kan være mange årsager til at vælge plantebaseret kost. Etiske, personlige eller klimamæssige.
Når vi bygger vores kost med fundament i overvejene planter er vi med lidt at mindske vores CO2 aftryk. Plantebaserede fødevarer har et langt mindre klimaaftryk end fx. lammekød, svinekød samt mejeriprodukter som ost, mælk og smør.
Start i det små og husk lidt er bedre end ingenting. Jeg håber plakaterne vil give jer lyst og inspiration til at prøve nye, spændende retter som ikke blot smager skønt men også er godt for klimaet.